En lille bjørn med lang hale

Jærven lever i de kolde nordlige skove i Nordamerika, Sibirien og Skandinavien. Hunnen føder om vinteren i en snehule. Jærven gør virkelig noget ud af sin bolig. Indgangen går helt ned til jorden under sneen og kan være op til fem meter dyb. Herfra kan hulen fortsætte hele 50 meter ind under sneen, og der kan være flere værelser langs med hovedgangen. Når ungerne er omkring tre måneder gamle, er de store nok til at forlade hulen og følges rundt med moren. De bliver sammen med moren vinteren over, men næste sommer forlader de hende og har mere at gøre med faren

Den nordlige ådselæder

Jærven kan følge i fodsporene af andre rovdyr for at finde frem til noget at spise. Selv hvis andre rovdyr har gravet deres bytte ned, kan de ikke være sikre på at have det i fred. Jærven har en fremragende lugtesans og kan som en anden sporhund snuse sig frem til skjulte ådsler, og med sine lange, kraftige, bjørneagtige kløer er den en dygtig graver.

Jærven stjæler dog ikke al sin mad, men kan også jage selv. Den kan løbe overraskende stærkt – op til 50 kilometer i timen. Jærvens brede fødder fungerer som snesko, så den kan løbe oven på sneen. Jærven er utrolig stærk, og den kan nedlægge byttedyr, der vejer adskillige gange mere end den selv såsom rensdyr, elge og rådyr.

Trusler

Jærven er blevet jaget som skadedyr i områder, hvor man holder rensdyr. Den er også blevet fanget i fælder for sin pels. Endelig lider jærven under, at dens levesteder bliver ødelagt. Jærven lever i store territorier og kræver derfor store naturområder for at kunne overleve.